Det siger medlemmerne
Jeg har aldrig været med i et netværk som dette før. Vi har en stærk gruppe, hvor alle har stor lyst og vilje til at byde ind overfor den, der har kastet en udfordring i ringen. Her er vi ikke ude at skulle sælge eller repræsentere noget, her lægger vi tingene ærligt frem, og får ærlige og direkte svar. Møderne giver altid noget, og ikke kun, når man selv er ”på”. Jeg bliver lige så inspireret af at høre om de andres udfordringer og gruppens forslag til løsninger.
Jeg er glad for at have fundet et netværk, som passer præcist til sådan nogle som jeg.
– Gruppe 9 Ledelse
Jeg har været med i Gronet i den første gruppe, som blev etableret for 15 år siden og jeg har aldrig overvejet at melde mig ud. I Gronets produktionschefgruppe foregår møderne både i produktionen og i mødelokalerne. Jeg får løbende inspiration til optimering og udvikling ved at se de andres spændende produktioner og høre, hvad de er udfordret af. Det er vigtigt for mig, at de andre i gruppen også kan gøre brug af min viden og erfaring. Det er en god følelse, når jeg kan være med til at hjælpe de andre, ligesom de hjælper mig.
Det er en effektiv måde at blive klogere på. Derfor har jeg også sendt både min lagerchef og min værkfører i hver deres gruppe i Gronet.
– Gruppe 1 Produktionsledelse
Jeg har været i firmaet i mange år, men er ny som produktionsleder. Jeg er ikke typen, der selv går ud og finder et fagligt netværk, så jeg blev glad da min direktør, som deltager i en indehaver-gruppe i Gronet, tilbød mig lederudvikling ved at komme med i værkførergruppen. Her kan jeg tage helt konkrete cases og spørgsmål om hverdagsledelse med, og høre de andres erfaringer og holdninger. På den måde udvikler jeg mig som leder både hurtigere og kontinuerligt.
– Gruppe 5 Ledelse, mellemledere
I LINAK bruger vi Gronet som udviklingsnetværk til flere af vores ledende medarbejdere. Vi lægger vægt på, at det er et sønderjysk erhvervsnetværk, hvor vores medarbejdere får lejlighed til at udveksle erfaringer med folk fra andre virksomheder, som også deler den sønderjyske kultur og mentalitet, og som ved, hvordan det er at drive virksomhed i vores del af landet. Det er et solidt udgangspunkt for god sparring og udvikling.
Jeg sidder som blæksprutte i en håndværkervirksomhed, hvor det forventes at alt, der har med administrationen at gøre, bare kører. Mine chefer er meget ude i marken, så en stor del af tiden sidder jeg alene på kontoret. For mig har det derfor meget stor værdi at mødes og sparre med andre ligestillede i mindre virksomheder ligesom den, jeg kommer fra. Eksempelvis stod vi i firmaet på et tidspunkt overfor at skulle have et nyt MUS-koncept. Der var en anden i gruppen, som netop havde udviklet et super godt koncept, der lige passede til vores virksomhed. Det fik jeg kvit og frit til fri afbenyttelse. Medlemskontingentet til Gronet har alene på den måde tjent sig selv hjem flere gange.
– Gruppe 12 Økonomi
Jeg er med i Gronets Lager- og logistik gruppe, hvor jeg møder lageransvarlige fra andre sønderjyske virksomheder. I Danfoss har jeg selvfølgelig mange kolleger, men jeg er den eneste planlægger indenfor mit område. Derfor er det meget givtigt for mig at komme ud og sparre nogle, der arbejder med det samme fagområde, som forstår og kender til lignende udfordringer, som dem jeg sidder med. Det har stor værdi, at de andre i gruppen kommer fra forskellige virksomheder. På den måde får jeg flere forskellige input. Det er også en fordel, når vi snakker ledelse af medarbejdere, som ofte giver mig nye øjne på sagen.
– Gruppe 14 Lager og logistik
Jeg havde langt tilløb til at komme med i Gronet. Jeg har deltaget i forskellige andre netværk, men gav Gronet en chance, fordi det er et sønderjysk netværk. Det har vist sig at være det helt rigtige netværk for mig. Her møder jeg nogle spændende indehavere, partnere og direktører, som jeg ikke ville være stødt på, hvis jeg ikke var blevet ”matchet” af Gronet til netop denne gruppe. Jeg bliver klogere af at få et kig ind i de andres verdener og udfordringer, som jeg sætter i perspektiv til mit eget.
– Gruppe 2 Ledelse
Jeg får noget med hjem hver gang, når jeg har været til møde i min netværksgruppe. Et eller andet som jeg skal hjem og prøve af, huske på, eller direkte hjem at gøre. Som minimum får jeg blod på tanden til at give den en skalle, når jeg kommer hjem og motivation til at udvikle, så det ikke kun bliver drift det hele. Jeg kommer derfor til samtlige møder, uden undtagelse.
– Gruppe 11 Ejerledelse
Genveje
Copyright © 2025 Gronet
All rights reserved